Bestyrelse Referater

 Lejerforeningens Bestyrelses møde Referater

 
 

04 - 20

Forrige møde 17 -03-20

 

Referent: Finn                     


Tilstede: Allan, Dorthe, Erik, Finn, John, : Leni, Per  Afbud: 0

Bestyrelsesmøde 17. juni 2020 kl. 17:00 på kontoret

Dagsorden

 

1 Referat 17-03-20

Ad 1:
Godkendt

2. Meddelelser

Ad 2:
BO-VEST har analyseret et omfattende pris-materiale vedrørende effektivitet. Tranemosegård er billigst hvad angår drift-udgifter til håndværkere. Vi bruger dog markant mindre end de andre til malere, hvilket formodes at hænge sammen med vores B-ordning. BO-VEST anbefaler flere fælles udbud. Der arbejdes videre med analyserne.

Afdelingsbestyrelsen har tilsluttet et forslag fra Dorthe om at få udarbejdet en HH (helhedsplan) for renovering af Maglelund. Beslutning herom tages op på førstkommende beboermøde.

Stabsleder i BO-VEST, Sara, vil efter barsel overtage ansvaret for det boligsociale arbejde og ny stabsleder ventes ansat.

3. Medlems-arrangementer

i Maglelund 48 kld.

Ad 3:
Beslutning
: Sommertur ændres pga. Corona til juletur - evt. til Sverige. Beslutning: Det overvejes samtidig om der kan gennemføres en julebanko. Beslutning: Fællesspisning i 49 sat i bero pga. Corona.

4. Generalforsamling 2020

 

Ad 4:
Beslutning
: Generalforsamling 2020 oprindeligt indkaldt til marts indkaldes nu til sidst i august. Det undersøges om vi kan leje Rheumhus. Der planlægges brunch med tilmelding til maden af hensyn til madspild.

5. Beboer-klubber

 

Ad 5:
Beslutning:
Klubberne får lov til at åbne fra dags dato under forudsætnig af, at bestyrelserne påtager sig ansvaret for, at klubberne følger myndighedernes regler hvad angår personer per kvadratmeter m.m.

Beslutning: Som anerkendelse for klubbernes indsats vil klubberne (Kort og Godt, motionsklub Skildpadden, Petanque klubben og Lystfiskerne) blive kompenseret for 3 måneders kontingent af lejerforeningen (ca.10.000 kr.)

6. Beboer-henvendelser

Ad 6:
Beboer klager over en rækkeforhold, hvis løsning kræver ændret lovgivning eller behandling på beboermøde / generalforsamling. Allan sender svar til beboeren.

7 Andre forslag

Ad 7: Leni bemærkede at ikke alle fuglerester var blevet fjernet fra kælder. Erik er utilfreds med køkkenbordplade ikke er blevet skiftet samt at WC-klinkegulv ikke er blevet forsvarligt renoveret. Ønsker derudover dokumentation for at udskiftning af køkkenlåger og skuffer ikke er lovlig i forhold til råderetten.

8. Vagtplan

Ad 8:
Juli: Allan.  August: Erik

9. Evt. og næste møde

Ad 9:
Næste møde 23 Juli  kl. 17.

 


03 - 20

Forrige møde 10 -02-20

 

Referent: Finn                     


Tilstede: Allan, Dorthe, Erik, Finn, John,

Afbud: Leni, Per

Bestyrelsesmøde 17. marts 2020 kl. 17:00 på kontoret

Dagsorden

 REFERAT

1 Referat 10-02-20

Ad 1:
Godkendt

2. Meddelelser

Ad 2:
BO-VEST har lukket ned for møder og personlig betjening på administrationen og ejendomskontorerne, beboerhuse m.m. som følge af Covid19-virus

Alle aktiviteter for beboerne er lukket indtil myndighederne siger at det er ok igen.

3. Medlems-arrangementer

i Maglelund 48 kld.

Ad 3:
Sommertur. Der kan arbejdes videre med emnet men uden endelig dato.

Der er p.t. to forslag. Sporvejsmuseet og det nye arbejdende museum Holmegård Glasværk

4. Generalforsamling 2020

 

Ad 3:
Generalforsamling d. 28. marts

Udsættes grundet Covid19-virus og ikke mindst af hensyn til mange ældre som plejer at møde frem og som er særligt udsatte.

Ny dato kan tidligst fastsættes når det er i orden med møder over 10 personer.

4. Beboer-henvendelser

 

Ad 4:

Der er ikke åben for personlig betjening i kontortiden, kun telefonisk på tlf. 69 10 04 52 så længe der er covid19 – virus Alam.

Eller via http://lf-maglelund.dk/index.php/kontakt-os

5. Hjemmeside

Ad 5: www.lf-maglelund.dk

6. Vagtplan

Ad 6: April: Erik   Maj: John  Juni: Dorte   Juli: Allan

7. Evt. og næste møde

Ad 7: næste møde 27 april kl. 17.

 

 

02 - 20

Forrige møde 06 -01-20

 

Referent: Finn                                         

 

Tilstede: Allan, Dorthe, Erik, Finn, Per, John,

Fraværende: Leni

Bestyrelsesmøde 10. februar 2020 kl. 17:00 på kontoret

Dagsorden

REFERAT

1 Referat 06-01-20

Ad 1:
Godkendt

2. Meddelelser

Ad 2:
Den nye fritidsfisker/hobby klub bevilget en indflytningsgave på 500 kr.

3. Medlems-arrangementer

i Maglelund 48 kld.

Ad 3:
fællesspisning holder pause i februar og marts forventes optages i april. D. 30

Fastelavn d. 23. februar. Kl. 14.00

Sommertur forventes at gå til Sporvejsmuseumet

4. Generalforsamling 2020

 

Ad 3:

Generalforsamling d. 28. marts kl. 11 i selskabslokalerne Maglelund 48. kld.

4. Beboer-henvendelser

 

Ad 4:
Der er fulgt op på de mange henvendelser i december som kan deles op i meget forskellige sager:

Urimeligt brev fra BO-VEST vedr. klager om almindelige hverdagslyde i en boligblok. Form og formulering lovet forbedret

Jævnlig fest-støj mm., der er ude af kontrol. 3 klager følges op.

Person der skal have hjælp udefra. Bekymringsbrev sendes til kommunen og BO-VEST. Kommune og administration arbejder på sagen. Politiet har meddelt at sagen bringes for retten.

·         Klage over chikane. BO-VEST forsøger med ekstern konfliktløser.

·         Brug af spraymaling til ulempe for omkringboende. Ejendomskontoret mente ikke at der var noget grundlag for at gå videre sagen. Så hvis det gentager sig, må bestyrelsen gå andre veje for at få det stoppet.

5. Hjemmeside

Ad 5: www.lf-maglelund.dk

6. Vagtplan

Ad 6 Marts: Dorte April: Erik

7. Evt. og næste møde

Ad 7: næste møde 17. marts kl. 17.

 

 

01 -20

Forrige møde 06 -12-19

 

Referent: Finn                                       

 

Tilstede: Allan, Dorthe, Erik, Finn, Per, John,

Fraværende: Leni

Bestyrelsesmøde 7. januar 2020 kl. 17:00 på kontoret

Dagsorden

Referat

1 Referat 08-11-19

Ad 1: Godkend

2. Meddelelser

Ad 2:

3. Medlems-arrangementer

I Maglelund 48 kld.

Ad 3: Forloren Hare flyttet til torsdag den 23. januar. Arbejdsplan for bestyrelsens medlemmer fordelt 

Fastelavn d. 23. februar. Arbejdsplan for bestyrelsens medlemmer fordelt

Generalforsamling d. marts kl. 11

4. Beboer-henvendelser

Ad 4:
Der er fulgt op på de mange henvendelser i december som kan deles op i meget forskellige sager:

Urimeligt brev fra BO-VEST. Administrationen tilskrives om der her ikke burde have været en samtale med den påklagede, da der umiddelbart er tale om almindelige hverdagslyde i en boligblok.

Jævnlig fest-støj mm., der er ude af kontrol. 3 klager videresendes til BO-VEST med ønske om opfølgning.

Person der skal have hjælp udefra. Bekymringsbrev sendes til kommunen og BO-VEST

Klage over chikane og bekymring for barn. BO-VEST anmodes om at sætte konfliktløser på sagen.

Hjemmeindustri” med brug af spraymaling til ulempe for omkringboende. Ejendomskontoret prøver at løse sagen, der om nødvendigt sendes videre til BO-VEST.

5. Hjemmeside

Ad 5: www.lf-maglelund.dk

6. Vagtplan

Ad 6: Januar: Finn.  Februar: John Marts: Dorthe April: Erik

7. Evt. og næste møde

Ad 7: næste møde 10 februar kl. 17.


 

08 -19/20

Forrige møde 06 -11-19

 

Referent:  Finn                                        

Tilstede: Allan, Dorthe, Erik, Finn, Per, John

Fraværende: Leni

Bestyrelsesmøde 6. december 2019 kl. 15:00 på kontoret 

Dagsorden

REFERAT

1 Referat 06-11-19

Ad 1: Godkendt

2. Meddelelser

BO-VEST og Boligselskabernes Landsforening har indskærpet, at Afdelingsbestyrelser (og dermed også lejerforeninger) med henvisning til dataloven ikke længere kan få adgang til beboerlister, flytteopgørelser og udspecificerede konto-opgørelser, hvor der er tilknyttet person-data.

Vi må derfor i samarbejde med afdelingsbestyrelsen forhandle os frem til nogle arbejdsmetoder, der muliggør at vi kan have et fungerende beboerdemokrati.

Dorthe har ajourført medlemsliste og Vi Lejere uddeles i weekenden og vedlægges en jule og nytårshilsen som forhånds meddelelse om næste fællesspisning 16. januar og fastelavn den 23. februar.

3. Medlems-arrangementer

I Maglelund 48 kld.

Ad 3: Banko den 12. december.

Arbejdsplan for bestyrelsens medlemmer fordelt

Cafe 13 har taget kritikken til efterretning og beklaget manglerne ved fællesspisningen i november og har lovet at tage forloren hare på menuen torsdag den 16. januar.

4. Beboer-henvendelser

 

Ad 4: Der har været mange henvendelser i december som kan deles op i 4 meget forskellige sager, fra urimeligt brev fra BO-VEST, jævnlig fest-støj der er ude af kontrol, person der skal have hjælp udefra, til ”hjemmeindustri” med brug af generende spraymaling til ulempe for de omkringboende.

5. Hjemmeside 

Ad 5: www.lf-maglelund.dk

6. Vagtplan

Ad 6: Januar: Finn.  Februar: Leni. Marts: Dorte

7. Evt. og næste møde 

Ad 7: næste møde 8. jan. Kl. 17.

 


 

07-19/20

Forrige møde 16-10-19

 

Referent: Finn                                         

Tilstede: Allan, Dorthe, Erik, Finn, Leni, John.
Fraværende: Per,

Bestyrelsesmøde 6. november 2019 kl. 17:00 på kontoret

Dagsorden

 Referat

1 Referat 16-10-19

Ad 1: Godkendt

2. Meddelelser

Ad 2: BO-VEST afskaffer alligevel ikke kontantbetaling, da Boligselskabernes Landsorganisation har meddelt, at vi ikke har lovhjemmel hertil og ikke er underlagt alle ”hvidvask” bestemmelser.

 

Boligselskaberne i Brøndby (BIB) anbefaler at kræve straffeattester ved anvisning af boliger i afdelinger, der er i fare for at få “Ghetto-stemplet".

Det er vi modstandere af, da vores “almene” opgave også skal sikre de svagest stillede en rimelig bolig.

 

3. Medlems-arrangementer

i Maglelund 48 kld.

Ad 3: Vi gentager succesen med Fællesspisning tirsdag den 26. november kl. 18:00. i Selskabslokalerne, Maglelund 48, kælderen. Gullas (eller fiskefilet) med grov Kartoffelmos, samt kaffe eller te

Julebanko: 12. december kl. 19.00. 10 spil plus oprydningsspil

Pris: 10.- kr. pr. plade. 6 plader for 50.- kr.

Lotteri med flotte præmier.

Fastelavn afholdes den 23. februar

4. Beboer-henvendelser

 

Ad 4:

Vi har fået en henvendelse, hvor der er behov for ekspertbistand. Lejerforeningen har tilbudt de forurettede at hjælpe med at formulere et såkaldt “bekymringsbrev” til Brøndby Kommune, som har ansvaret for at tage sig af den type af specielle problemer.

5. Hjemmeside

 

Ad 5:

www.lf-maglelund.dk

der opdateres jævnligt på siden så vi for den bedst mulig visning på alle platforme, det er ikke noget brugerne skulle mærke noget til.  

6. Vagtplan

Ad 6: Dec.: Erik. Januar: Finn. Februar: Leni. Marts: Dorte 

7. Evt. og næste møde

Ad 7: næste møde 9 januar kl. 17.00

 

 

06-19/20

Forrige møde 03-09-19

 

Referent:  Finn                                         

Tilstede: Allan, Dorthe, Erik, Finn, Leni, Per, John
Fraværende:
Bestyrelsesmøde 16. oktober 2019 kl. 17:00 på kontoret

 

Dagsorden

Referat 

1 Referat

Ad 1: godkendt

2. Meddelelser

Ad 2:

Flertal for at BO-VEST afskaffer kontantbetaling til nytår med begrundelsen effektivitet og faren for røveri. Der er lovet aktiv og opsøgende hjælp til alle der har behov herfor i.f.m. betaling via betalingsservice, mobil m.m. 

Maglelund har efter klage fået ca.100.000 kr. i dekort på byggesager.

Det er besluttet at undersøge om forslag om udskiftning af låger, skuffer og linoleum kan indeholdes i reglerne om råderet, hvis det ikke er tilladt via B-ordningen.

3. Medlems-arrangementer

I Maglelund 48 kld.

Ad 3:

fællesspisningen den 31. okt. tilbuddet gælder alle

Menu og dato for november fastlægges 31. okt.

Julebanko 12. dec. kl. 16:30. Vi laver 10 normale spil og en "oprydder" med én enkelt gevinst på hele pladen. Leni laver kage til kaffen. Erik tager en forhandling med R Rema om præmier og indkøb.

4. Beboer-henvendelser

 

Ad 4:

1 henvendelse om hjælp til fraflytnings syn.

1 henvendelse om lokaler til ny klub i Maglelund, det skal over afdelingsbestyrelsen fordi de ønskede lokaler er ikke pt. Godkendt til klub aktivitet.

5. Hjemmeside

 

Ad 5: www.lf-maglelund.dk

Der er over 1500 gange nogle der har været inde på hjemmesiden. Og ingen nedbrud.

6. Vagtplan

Ad 6: Nov.: John. Dec: Leni. Januar: Finn. Februar: Leni. Marts: Dorte

7. Evt. og næste møde

Ad 7: 6. november kl. 17 

 


 

05-19/20

Forrige møde 19-08-19

 

Referent: Finn                                         

 

Tilstede: Allan, Dorthe, Erik, Finn, Leni, Per, John

Fraværende:

Bestyrelsesmøde 3. september 2019 kl. 17:00 på kontoret

 

Dagsorden

Referat

1 Referat

Ad 1: godkendt

2. Meddelelser

Ad 2: BO-VEST ønsker at afskaffe kontantbetaling med begrundelsen effektivitet og faren for røveri.

Tranemosegård har hidtil fastholdt kravet om mulighed for kontant afregning af hensyn til lejere, der føler sig mest tryg ved den betalingsform.

Indkast til plastik-affald udvides.

3. Medlems-arrangementer

I Maglelund 48 kld.

Ad 3: Café 13 er indstillet på at levere mad 2 gange til 50 pr. hovedret og 25 pr. forret/dessert på tirsdage eller torsdage.

Lejere i 34 og 56 positive for at give hånd med ved de 2 spisninger.

Finn undersøger hvad normal prisen på banko plader er.

Mad okt.: d. 31. kl. 17 - 19

Mad nov. Dato ikke fastlagt i nu, fordi vi ikke har fået menuen for november.

Julebanko: 12 december kl. 18.30

4. Beboer-henvendelser

Ad 4:

Ingen henvendelser.

5. Hjemmeside

 

 

Ad 5:

Domæne indkøbt, Lejerforeningen Maglelunds hjemmeside kommer fremover til at kunne findes på

www.lf-maglelund.dk

6. Vagtplan

Ad 6: Sept.: Erik & Per. Okt.: Finn. Nov.: John. Dec. Leni.

7. Evt. og næste møde

Ad 7: 16 oktober kl. 17

 


 

04-19/20

Forrige møde 08-07-19

 

Referent: Finn Petersen

                                                                                                                                                                             

Tilstede: Allan, Dorthe, Erik, Finn, Leni, Per, John

Fraværende:

Bestyrelsesmøde 19. august 2019 kl. 19:30 på kontoret

 

Dagsorden

Referat

1 Referat

 

Ad 1: Godkendt

2. Meddelelser

Ad 2: Garage-gennemgang udført uden problemer.

Afdelingsmødet afholdes d. 23. september kl. 19. i Rheumhus.

3. Medlems-arrangement

Ad 3: Det undersøges om vi kan gennemføre 2 gange fælles spisning. Vi går efter oktober og november samt en julebanko i december. Men først skal vi finde en leverandør.

Allan forespørger og Café 13 kan levere mad.

Erik forhører sig om Rema 1000 vil bidrage til banko.

4. Beboer-henvendelser

a) anke over varmeregning

 

b) sag om råderet

 

c) anonym klage

Ad 4:

a)    Vi har intet hørt fra klager, så sagen betragtes som afsluttet.

b)    Sagen er afsluttet med godkendelsen af det nye råderetskatalog.

c)    En beboerklage over nabostøj kan ikke behandles, da den er afleveret anonymt i postkassen.

 

Erik foreslår, at de runde indkast-huller i affaldsbeholderen til plastik gøres større, så de også kan tage kødbakker m.m.

Dorthe og Allan tager forslaget op i Afdelingsbestyrelsen.

5. Hjemmeside

 

 

 

Ad 5: Finn ønsker, at der købes et domæne til vores hjemmeside Lejerforeningen Maglelund, som er blevet vist over 800 gange.

På forslag af Dorte tages beslutningen på næste møde, hvor vi også forventer at have et økonomisk overslag.

6. Vagtplan

Ad 6: Sept.: Erik & Per. Okt.: Finn. Nov.: John. Dec. Leni.

7. Evt. og næste møde

Ad 7: 3. september kl. 17

 
 
 

 

Ref. 03-19/20

 

 

Referent: Finn Petersen                                         

                                                                                                                                                                             

Tilstede: Erik, Finn, Leni, John

Fraværende: Allan, Dorthe, Per

Referat: Bestyrelsesmødet 8. juli kl. 17:00

 

Dagsorden

Referat

  • Meddelelser

 

Ad 1:

Der er foreløbigt kommet 4 nye medlemmer ud af at husstandsomdele tilmeldinger til lejerforeningen, til ikke medlemmer. 

2. Tema-punkter

   

Ad 2: Arbejdet med hjemmeside:

It-udvalget orienterede om at funktionerne på siden er blevet testet uden fejl, og der har været udsendt en e-mail til alle i bestyrelsen, så vi kan få rettet det sidste til. Og det er sket, så siden køre som den skal.

3. Medlems-arrangement

Ad 3: Medlems-aktivitetsmødet onsdag den 26. juni kl. 19 på kontoret i Maglelund 27, kld.

Der var ikke så stor tilslutning, som vi havde håbet på, men der kom 2 forslag ud af det.

 

Der er vedtaget en tur til Roskilde lørdag den 31. august med spisning på skibet Sagafjord, der sejler en tur mens der spises. Skibet ligger lige op ad Vikingeskibsmuseet og havnen. Der er også Roskilde Park, Domkirken samt torvet man kan kikke på for egen regning, hvis man har lyst til det. Se opslaget!

Der kræves minimum 20 deltagere, hvis arrangementet skal gennemføres.

Billetsalg: 5. (Leni) og 19. august (Allan).

Turen koster 200 kr. for medlemmer og 400 kr. for ikke medlemmer..

Med i prisen er bus, færge og frokost med en øl/vand til.

Yderlige drikkevare og eventuelt indgange til andre seværdigheder er på egen regning.

 

4. Forslag

Ad 4: Ingen forslag.

5 Beboer-henvendelser og opfølgning:

a) anke varmeregning

b) sag om råderet

Ad 5 På grund af ferietid er der ikke nogen opdateringer på dette punkt.

6. Vagtplan

Ad 6: August: Leni. 19/8 Allan tager billetsalg.September: Erik & Per. Oktober: Finn.

7. Næste møde

Ad 7: mandag 19. August kl. 19.30

8. Evt.

Ad 8: Intet


 

Ref. 02- 19/20

 

 

Referent: Finn Petersen                                         

                                                                                                                                                                      

Tilstede: Allan, Dorthe, Erik, Finn, Leni, Per, John

Fraværende:

Referat Bestyrelsesmødet 5. juni kl. 15:00

 

Dagsorden

Referat

  1. Meddelelser

 

Ad 1:

Allan orienterer om den boligpolitiske situation, hvem der er gået ud af de forskellige bestyrelser og hvem der er kommet ind i stedet for

2. Tema-punkter

   

Ad 2: Arbejdet med hjemmeside:

It-udvalget orienterede om arbejdet med den ny version af hjemmesiden, som har en midlertidig plads www.lejer.s-thai.com

Der arbejdes løbene på forbedringer, ændringer og nyt indhold. Det er It-udvalgets mening at, det skal være en let og brugervenlig side, der er levende og interessant.

Lars Olsen har lovet ny tekst til hjemmesider om Skildpadden samt Kort & Godt.

3. Medlems-arrangement

Ad 3: Med baggrund i generalforsamlingens ønsker om flere medlems-aktiviteter inviteres interesserede medlemmer til et møde onsdag den 26. juni kl. 19 på kontoret i Maglelund 27, kld., så vi kan ramme bredest muligt og se hvor mange, der vil deltage aktivt i det/de enkeltstående konkrete projekter, Udkast til invitation godkendt og uddeles den 12. juni.

Der er forslået en tur til Roskilde med spisning på skibet Sagafjor, der sejler en tur mens der spises.  Skibet ligger lige op ad vikingeskibsmuseet og havnen. Der er også Roskilde park samt Domkirken man kan kikke på hvis man har lyst til det.

4. Forslag

Ad 4: Det foreslås Afdelingsbestyrelsen, at den i budgettet for 2020 afsætter et beløb til frivilligt tilbud om tjek af wc-ventilatorer for at forebygge skimmel-dannelse. Derudover bør det drøftes, om der er behov for tjek af el-kontakter og thermostater.

5 Beboer-henvendelser og opfølgning:

a) anke varmeregning

b) sag om råderet

Ad 6:

a) Der ikke meldt tilbage hvad der kom ud af det.

b) Forretningsfører har beklaget forsinkelsen og arbejder på at fremme færdiggørelsen af Råderets-kataloget.

6. Vagtplan

Ad 6: Juli: Dorte. August: Leni. September: Erik & Per. Oktober: Finn.

7. Næste møde

Ad 7: Mandag 8. juli kl. 17.00

8. Evt.

Ad 8: Intet

 

 
Ref. 01- 19/20                   Referent: Finn Petersen
Tilstede: Allan, Dorthe, Erik, Finn, Leni, Per, John
Fraværende: 0
Bestyrelsesmødet 6. maj kl. 18:00 på kontoret
Dagsorden Referat

1 Konstituering 
Ad 1:
Næstformand: Leni Hvid
Sekretær: Finn Petersen        

2. Tema-punkter
Ad 2:
For at forbedre servicen for medlemmerne i forbindelse ind- og fraflytning gennemfører bestyrelsen et internt opdaterings kursus vedr. syn af lejligheder d. 25. maj kl.10 -13 med oplæg af Finn & Dorthe.
Leni & Dorthe sørger for en let frokost.
 
Allan og Finn forbereder forslag til bedre kommunikation til medlemmerne, herunder en overvejelse om en egen hjemmeside.

3. Medlems-arrangement
Ad 3:
 Med baggrund i generalforsamlingens ønsker om flere medlems-aktiviteter inviteres interesserede medlemmer til et møde, så vi kan ramme bredest muligt og se hvor mange, der vil deltage aktivt i det/de enkeltstående konkrete projekter, der bliver enighed om.

4. Beboer-henvendelse
Ad 4:
Dorte undersøger sag om varmeafregning i BO-VEST

Beslutning:Beboer rykker for tilladelse til nyt badeværelse. Vi beder afdelingsbestyrelsen om at rykke for endelig godkendelse af råderetskataloget.

Beslutning: Der er rejst spørgsmål om, om alle garager er i brug efter formålet. Afdelingsbestyrelsen anmodes om at vurdere, om der er behov for et garage-syn.

Orientering: Beboer har bemærket, at der i forbindelse med tilbud om ny lejlighed nu er blevet tilføjet et ”forbehold for beløbets størrelse” vedrørende lejlighedens vedligeholdelseskonto.
Administrationen har oplyst, at det er udtryk for ønsket om øget fleksibilitet, så regninger for vedligeholdelses-arbejder, der er bestilt før opsigelsen af lejemålet, men som først modtages efter opsigelsen, også kan dækkes, såfremt det udførte vedligeholdsarbejde er godkendt

5. Vagtplan
Ad 5:
Juni: John. Juli: Dorte. August: Leni. September: Erik & Per. Oktober: Finn

6. Næste møde
Ad 6:
Den 5. juni kl. 15
 


Copyright © 2019. All Rights Reserved Lejerforeningen Maglelund.